Vi har arvet et integrationsproblem fra socialdemokratiske regeringer – og det har udkrystaliseret sig i en række ghettoer over hele landet, hvor danske normer og regler ikke længere gælder. Gennem de sidste par år har man forsøgt sig med en normalisering ved hjælp af forskønnelsespakker og integrationsprojekter i byområderne – kun med en yderligere radikalisering til resultat. I Vollsmose har man f.eks.på et par år brugt 720 millioner kroner på at male facaderne på de 3.692 lejligheder uden det mindste positive resultat. Mere end 200.000 kroner for hver lejlighed og problemerne har vokset sig større i perioden.
På Amager med Hørgården er problemerne tilsvarende. Selvom Københavns Kommune gennem 8 år skamroste den socialdemokratiske Integrations borgmester, Jacob Hougaards indsats, så fortsatte udviklingen skævt. Siden 1. januar har den radikale Klaus Bondam haft opgaven, men han har vel været så meget på rejse Verden over med sine foredrag om byplanlægning, at han ikke har kunnet nå at sætte sig ind i problemerne.
Der er flere årsager til problemerne. Den første årsag var, at vi fik langt flere indvandrere end vi kunne nå at integrere. Send derfor en hilsen til Poul Nyrup, Holger K. Nielsen og Marianne Jelveg. Kulturforskellene var også for store. De fleste indvandrere kommer fra en kultur, hvor magten tæller. Hvor fysisk magt over andre giver respekt i omgangskredsen. Det tæller derfor ikke rigtigt, når en politimand giver en reprimande for en lovovertrædelse. Man forstår det bare ikke og er desuden revnende ligeglad med en henstilling. Rundbordspædagogik i en dansk skole gør ikke indtryk, når man kommer fra en kultur, hvor læreren lovligt kan gennemprygle en elev som ikke bukker dybt nok for ham.
Det er positivt, at Dansk Folkeparti ikke længere står helt alene med holdningen, at der skal gøres noget nu.
For få år siden var der i flere amerikanske storbyers centrum en del tilsvarende problemer. Det løste man ved en nul-tolerance politik. Alle lovovertrædelser – selv de mindste bagateller – blev påtalt og straffet med det samme. At kaste en sten medførte at man kom med på stationen natten over – og næste formiddag blev man dømt og direkte overført til et fængsel. Man gjorde det ikke fordi man troede på, at personen ville blive et bedre menneske i fængslet, men så længe han sad der, deltog han ikke i balladen. Og efter en række domme forstod selv de tungeste, at der ingen fremtid lå i ballade.
Lederen har ret: Selv med 200 specialtrænede ghettobetjente og videoovervågning vil det næppe få den store effekt på kriminelle og ballademagere, hvis man fortsætter med irettesættelser og formaninger. Men man kunne jo gå den anden vej og fastholde et personligt ansvar for den enkeltes egne handlinger – og her vil politi og overvågning give beviserne.
Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Københavns Storkreds.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar