lørdag den 18. december 2010

Fortidig Kriminalforsorg

Kriminalforsorgen lever i fortiden
Hvornår kommer de med mobil-jammere i fængslerne ?

Det er snart flere år siden, at Kriminalforsorgen sagde nej til mobil-jammere, med henvisning til at det ville være for dyrt at jamme mobiltelefonerne i landets fængsler. Lige siden har samfundet haft meget store omkostninger til skadeskontrol, når kriminelle som efter en dom burde være i isolation, taler frit fra ulovligt indsmuglede mobiltelefoner.
Ved hver ransagelse finder personalet altid et bredt udvalg af telefoner – oftest af nyeste og bedste modeller.
Principielt burde man ikke kunne finde ulovlige telefoner i fængslerne, men virkeligheden viser, at forbryderne er bedre til at indsmugle dem end personalet er til at finde dem.
Folketinget bør erklære danske fængsler for mobilfri områder og sætte mobil-jammere op.
Herved vil man effektivt kunne stoppe enhver samtale via mobiltelefoner ind og ud af fængslerne.
Installeringen af jammere vil naturligvis koste en del, men det er mangefold sparet. I disse dage er politiet i gang med en stor massiv jagt på dømt morder, som brugte en ulovlig mobil til at arrangere sin flugt.
Det kan også undre, at man sender en sådan fange til en røntgenundersøgelse udenfor fængselsmurene. Der er i dag ingen hospitaler, som ikke har et transportabelt røntgenapparat, som bruges til patienter, som helst ikke bør flyttes fra afdelingen. Kunne man ikke bare hente røntgenapparatet til fængslet i stedet for ?

Ingen kommentarer: