torsdag den 29. marts 2012

Er der svindel med CO2 ?

For menig mand i Danmark kan oplysninger godt være lidt forvirrende.
I JP den 29. Marts var der en ret bombastisk kronik, begået af tre tunge drenge, med titlen: ”Fakta om drivhuseffekten”. Den var skrevet af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker, Los Alamos, USA, Kristian Pagh Nielsen, fysiker og meteorolog DMI og Jens Hesselberg Christensen, forskningsleder ved Danmarks Klimacenter DMI.
Deres argumenter for en alvorlig situation efter CO2 udledningen kan være svær at benægte for en skeptiker som mig, som bare har gået i den næsten stråtækte landsbyskole i St. Magleby.

Men min skepsis bakkes op af en kort notits samme dag fra avisen Wall Street Journal, som citerer professor i Fysik ved Princeton, William Happer, om den globale opvarmning:
Hvad sker der i virkeligheden med temperaturerne Verden over? Svaret er: Næsten ingenting er sket i mere end de sidste 10 år.”
Der er dog sket flere ting.
En række forskere har fået enorme bevillinger i forbindelse med frygten.
Og Danmark ser nu frem til milliarder i erstatning til andre EU-lande pga. den skandaløse måde, som Connie Hedegaard håndterede handelen med CO2 kvoter. Lige nu er sagen under behandling i dybeste hemmelighed.

Ingen kommentarer: