onsdag den 23. oktober 2013

Ministre behøver politi for at føle sikkerhed

Vejleåparken kæmper sig væk fra ghettolisten, er overskriften tirsdag i JP.
Der var fint besøg i bebyggelsen mandag, hvor både Justitsminister Morten Bødskov og Boligminister Carsten Hansen var på besøg for at se hvorledes 1 milliard kroner er brugt på bebyggelsen.
De var begge glade for, at bl.a. at et faldende kriminalitetsniveau nu holder Vejleåparken væk ghettolisten.
Til gengæld nævnes senere i artiklen, at området oplever en voldsom stigning i indbrud. Men det har måske ikke noget med graden af tryghed at gøre, som Gallup ellers påviste var stigende via en undersøgelse betalt af Ishøj Kommuner her op til kommunalvalget.

Men eet er alle de fine ord for tryghedskøbet for milliarden. Det er dog ret mange penge investeret pr bolig.
Noget andet er billedet fra ministerbesøget. Det viste noget andet end ministernes udtalelser.
Vi har opnået tryghed mener ministrene, men samtidig kan man se, at begge ministre er omgivet af et stort opbud af beredent politi.
Tror de ikke selv på trygheden i bebyggelsen?
Og hvad gør en almindelig dansker, som kommunen har anvist en bolig i bebyggelsen. Hvor tryg er han i hverdagen, når besøgende øjensynlig har brug for massiv beskyttelse på deres franske visit af få minutters varighed.

Morten Dreyer

Ingen kommentarer: