tirsdag den 1. juli 2014

De kommunale beredskaber nedlægges på stribe

Kommunale brandvæsener nedlægges nu på stribe. Også Frederiksbergs Brandvæsen står til en sammenlægning under Københavns ledelse.

Regeringen har netop indgået aftale med KL om en hurtig lukning af de fleste af landets beredskabsområder.

I forbindelse med den årlige aftale imellem regeringen og Kommunernes Landsforening om de kommende budgetter, har man vedtaget, at ændre beredsskabsområdet radikalt.

Det sker da regeringen forventer, at der kan skabes betydelige effektiviserings gevinster ved at nedlægge de nuværende 87 kommunale enheder til op til 20 på landsplan. Måske endnu færre ?

Planen for den socialdemokratiske regering er, at kommunerne senest udgangen af 2015 etablerer sig i nye tværkommunale fælles organisationer i form af op til 20 centre.
Såfremt kommunerne ikke retter ind inden fristens udløb, vil regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af nye, mere bæredygtige enheder.
Ergo med andre ord: Sammenlæg de kommunale beredskabet frivilligt, eller også vil regeringen gøre det for dig.

Hvordan vil det blive for Frederiksberg ?

På Frederiksberg er der et særdeles effektivt brandvæsen. Et brandvæsen, som fuldt ud lever op til kravet om dygtighed og hurtig indsats. Og som gør det på en særdeles økonomisk måde.

I København har man allerede i dag stordrifts fordelene, hvilke afspejler sig i prisen. I København koster det ca 550 kroner for hver indbygger.
Så det er vanskeligt at se hvilke effektivitetsgevinster vi kan se frem til, som man ønsker med forslaget.  En effektiv og prisbillig organisation skal underordnes en stor kolos, som er både burokratisk og omkostningstung.

For Dansk Folkeparti det endnu en absurd handling fra socialdemokraterne, som omdanner mindre og effektive organisationer til mammut organiseringer, som på papiret burde være mere effektive, men sjældent er det.



Ingen kommentarer: