fredag den 8. august 2014

Politivagt nedlagt - politi skal bemande fotovognene

Snedige tricktyve er på spil ved Københavns Hovedbanegård, advarer politiet.

- Det drejer sig om personer af østeuropæisk udseende, som henvender sig til turister og udgiver sig for at være politibetjente i civil, siger vagtchef ved Københavns Politi og fortsætter:

- De henvender sig på engelsk og foregiver at undersøge, om turisterne opholder sig lovligt i Danmark. Derfor forlanger de at se ID, og når folk så tager det frem, stjæler de hævekort og kontanter fra pungen, siger vagtchefen.

Er det ikke tosset, at Hovedbanegården ikke længere har sin faste politivagt ? Med så mange mennesker igennem hver eneste dag,  24 timer i døgnet - 365 dage om året, burde der være fast politi.

Men regeringen har brug for bemanding af alle de nye fotobiler på landevejene. Og Statskassen har brug for indtægten. At så sagesløse borgere mister formuer pga platugler uden kontrol, er vel borgernes eget problem, må holdningen være.
Der skal afsættes flere penge til flere betjente.

Ingen kommentarer: