torsdag den 25. december 2014

Tømrerne kan fejre deres 500 års dag i 2015

Tømrerlaug fylder 500 år.

I 2015 holder lauget sin 500 års dag.
Københavns Tømrerlaug er et af Danmarks ældst eksisterende laug. Siden 1515 har lauget forenet respekten for det gode håndværk med forståelse for nutidens og fremtidens krav. 

Den første laugsskrå fra 1515, viser, at der i hvert fald ikke socialt kan have været det store skel mellem tømmermænd og mestre i København. De arbejdede side om side, og i skråen ( laugets lovsamling) står der, at mester skal have 4 skilling i løn for hver søgnedag, han arbejder om sommeren. 
Mestersvenden og de andre svende skal have fra 7 hvid til 3 skilling. Da det på den tid var skik og brug, at bygherren sørgede for kosten til svendene, har der ikke været nogen væsentlig afvigelse mellem mesters og svends indtjening. 
I denne skrå indføres også Mesterstykket. Det var et stort fremskridt, fordi det blev en garanti for, at laugets medlemmer kun bestod af kvalificerede tømrermestre. Ingen svend uden et godkendt mesterstykke. Man skulle bevise sine evner.
Det er trist, at netop 1/1-2015 ophæver regeringen Håndværkerfradraget.
Her flytter man sort arbejde og andet klamphuggeri over i ordnede virksomheder, hvor skat og moms betales til fælles bedste.
Nu vil vi se amatørernes vagtparade, hvor skat og moms forsvinder sammen med kvaliteten.

Ingen kommentarer: