tirsdag den 10. maj 2016

Indvandring i Dragør

Indvandring i Dragør.
Flagstang eller Klubhus, se det er spørgsmålet.....
I mandags drøftede socialudvalget atter en eventuel opstilling af klubhus til beboerne i paillonerne ved Hollænderhallen. 
Sidst det blev behandlet blev der nævnt en pris på knap kr 600.000,-. Det blev stemt ned, også med DFs stemmer.
Men nu spøger sagen atter.
Man kan sige, at sagen ikke blev vedtaget pga gode viljer. Flere parter gik kun ind for deres eget forslag. Så flertallet manglede.
Også DF vil vise os positive overfor at skabe et fælles samlingspunkt for indvandrene ved Hollænderhallen. På er økonomisk fornuftigt niveau naturligvis.
Derfor fremsatte jeg dette moderate forslag:
DF foreslår et nyt samlingspunkt i Camp Dragør.
Derfor vil vi foreslå, at der rejses en flagstang midt i lejren, så de nye beboere i fællesskab hver morgen kan hejse Dannebrog, som en påmindelse og påskønnelse af deres nye opholdsland.
Dertil indkøb af 25 ex af Højskolesangbogen.
Dette forslag blev desværre nedstemt.
Men sagen om det fælles klubhus blev videresendt til næste byrådsmøde.
Så må vi se om beboerne får et hyggeligt fællesrum.

Ingen kommentarer: