søndag den 8. januar 2017

Milde straffe, ingen udvisninger

Særdeles groft hjemmerøveri i Tårnby blev takseret meget mildt af domstolen i fredags.
I maj 2015 blev en 82 årig mand overfaldet. Under påskud af at ville låne et plaster, ringede to af gerningsmændene på døren hos den 82-årige på Præstefælledvej, mens en tredje gemte sig i et buskads.
Den 82-årige troede, at nogen var kommet til skade, så han ville hjælpe, men da han åbnede døren, sprang alle tre drenge på ham.

Han fik slag i ansigtet og blev trukket ind i stuen, hvor han blev bundet til en stol. I den forbindelse også blev stukket flere gange i ansigtet med en kniv. Overfaldet efterlod den 82-årige med flere store flænger i huden.
Mens den 82-årige sad bundet til stolen, ledte hjemmerøverne huset igennem for værdier.
De tvang ham til at udlevere pinkoden til et hævekort, hvorefter drengene flygtede med kontanter, mønter, smykker, en tegnebog, mobiltelefon, ur, to kameraer og hævekortet.
Den overfaldne er nu flyttet på plejehjem, da han ikke tør bo alene længere. Han er mærket for resten af livet.
De 17 og 16 årige slap trods straframmen på mindst 5 års ubetinget fængsel ganske let. Teenagetrioen blev af en dommer fredag eftermiddag alle kendt skyldige. De tre drenge fik henholdsvis to år og tre måneders fængsel, to års fængsel samt et år og ni måneders fængsel. To af dem blev derudover idømt en betinget udvisningsdom.
Jeg forstår ikke, at de tre afstumpede voldsmænd ikke bliver udvist som loven anbefaler.

Hvilke fordele mon Danmark vil have af dem når de løslades ?

Vil de nogensinde blive et aktiv for landet ?

Ingen kommentarer: