Danmark fik sit første demokrati i 1521. Det varede ca. 300 år, helt frem til begyndelsen af 1800 tallet.
Dog med lidt begrænsninger. Det var kun på Amagers sydlige halvdel og stemmeretten omfattede naturligvis ikke de 4 F'ere. Det vil sige Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser og Fruentimmere. Men blandt gårdejerne valgte man det kommunale råd. I spidsen stod en Schout, som valgtes for livstid. Dertil 7 Scheppens, som blev valgt for et år ad gangen.
Ved indvandringen på Amager fik hollænderne en række løfter fra kong Christian den 2. Både økonomiske, som skattefrihed, fritagelse for militærtjeneste og for hoveri m.m.
Men også politiske særrettigheder.
Hollændernes jurisdiktion var baseret på det særlige privilegium, de havde fået af Christian den 2. i hvilket de fik tilladelse til at oprette et lokalt, uafhængigt styre efter hollandsk mønster.
Rets- og dommermyndigheden forenedes med det kommunale styre således, at de samme personer varetog både kommunens og rettens tarv. I overensstemmelse hermed dannedes et kommunalt råd, hvis myndighed var både administrativ, lovgivende og dømmende.
Schouten var dommer, politimester, skifte- og auktionsforvalter samt overformynder. Samt til tider også offenlig anklager.
Da man udelukkende brugte love skrevet på plattysk tilbage i 1450, kunne det lejlighedsvis godt give lidt uenighed med de danske borgere i Sundby og Dragør, som uden at kende sproget, følte sig noget udenfor.
Men det ændre ikke ved, at demokratiet på disse præmisser blomstrede.
Schouten sørgede for kontinuiteten og byrådet, bestående af 7 Scheppens, sikrede kontakten med borgerne, altså de rigtige borgere med egen bondegård.
På den årlige byforsamling aflagde rådet regnskaberne for byens fællesanliggender: Brugen af Saltholm, kirken, møllen, ålefiskeri m.v.. Gennem ca. 300 år fungerede demokratiet.
Gad vide hvor længe de nuværende kommunallove vil gælde?.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar